Nordkapp - mandag den 17.07.2006

Fra Skutvik til Å på Lofoten

Tilbage

I dag: 156 km. Total: 3041 km.

Vi vågnede op til lidt af et chok. Klokken var nemlig over halv 10. Det var sent i forhold til, hvornår vi plejede at stå op. Vi må have været godt trætte af vores travetur til Svartisen i går og den sene ankomst til campingpladsen havde givetvis også sat sine spor.

Et godt bad og klar til morgenmad. I campingpladsens reception anbefalede de, at vi kørte hurtigt ned til færgen. Dagens 2 første afgange var aflyst på grund af det dårlige vejr, så der var mange, der skulle med, når først de begyndte at sejle. Og vejret var dårligt. Vi kunne ikke se meget omkring os. Alle bjergene, som vi så, da vi ankom, var ikke at se. Det regnede og blæste kraftigt. Så det blev hurtig exit fra campingpladsen. Man kunne sige, at det var vildt, at betale 150 kr. for at holde på deres område fra midnat til ca. 10. Vi havde knap brugt deres faciliteter og vi havde betalt 10 kr. for et bad. Næste gang måtte vi huske at tinge lidt om prisen. Det var blot ikke muligt her. Vi ankom jo sent, så receptionen var lukket.

Ret hurtigt var vi ved færgen og til alt held holdt der kun få biler og ventede i båsen for "ikke reserverede". I en butik købte Marie noget lækkert brød, så vi fik en rigtig dejlig morgenmad/brunch. Så var der god tid til at slappe af, læse en bog eller løse en kryds og tværs. Den første færge ville sejle kl. 13:30. Vi indstillede os på lidt ventetid og fordrev tiden med at powershoppe i Skutvik. Der er et lille antal butikker i byen med de ca. 400 indbyggere. Vi invaderede byens kolonialforretning og købte bl.a. billig Nutella efterligning (til knap 7 kr. pr. glas). De havde også 1,25 l. Ringenæs øl. Jo størrelsen måtte prøves, selv om vi havde smagt øllet. Det regnede og ruskede stadig godt og da vi kom tilbage til bilen, fik vi besked på, at færgen var yderligere forsinket. Vi hørte også tider, der sagde mellem 18 og 19, så ventetiden ville blive længere. Så kunne vi lige så godt kaste os over en god frokost. Det havde vi nemlig også handlet ind til. Der blev serveret røget elgsdyrskød (smagte forrygende) og flere forskellige slags sild. Allerbedst, som vi sad og nød maden, dukkede der en færge op i færgelejet. Da var klokken ca. 14:45. Så gjaldt det om at blive færdig med maden, for vi måtte sikkert ikke sidde i bilerne under overfarten. I løbet af kort tid var færgen tømt og vi kunne køre ombord efter de første personbiler var stuvet af vejen ude i færgens sider. Oppe på dækket nåede vi lige at se, at vi forlod havnen i Skutvik og så gik det ellers ud på det åbne hav. Små børn morede sig med at rende rundt ude på dækket, når båden vippede lidt fra side til side. Men da vi nåede et stykke ud, så blev børnene hentet ind, for båden vippede så meget, at det ikke var forsvarligt at gå derude. Vi kastede en del tanker på bilen nede på dækket. Ville den blive slynget rundt med de kraftige vippeture?

Vi satte os et strategisk sted på færgen, så vi havde godt udsyn til begge sider og vi fordrev tiden med at læse, spise is og tale med et par fra Randers. De var åbenbart faste gæster på Lofoten og de kunne give nogle tips om, hvad vi skulle se.

Efter næsten 2 timers sejlads i kraftig søgang, sejlede vi pludselig ind mellem en række klippeøer. Vi var ved at gøre klar til en mellemlanding på øen Skrova, hvorfra vi fortsatte efter et kort ophold. Ca. 30 minutter senere ankom vi til Svolvær og vejret så nu ud til at klare op. Super! Vi trængte også hårdt til at få noget sol.

Vi forlod færgen og stilede mod det første punkt, vi var blevet anbefalet. Kursen gik mod sydvest og første stop var Henningsvær. En fiskeby, der lå 12-14 km. fra hovedvej E10. Det var bestemt en afstikker værd. Alene køreturen derud foregår i et spektakulær landskab med høje klipper til den ene side og åbent hav til den anden. Jeg vil sige, at Atlanterhavsruten kan slet ikke være med her! Det var imponerende. Selve byen Henningsvær når man via et par broer og vi kørte gennem byens små gader. Det kunne vi nok have sparet, for der var fine P-pladser lige som man kom til byen. Der endte vi og derfra var der fin mulighed for at gå rundt i byen.

Byen har mange fine motiver med havnemiljø og små, smalle gader. Vi forsøgte at bestille bord på et hotel, men der var alt optaget, fordi de skulle modtage et busselskab. Vi blev i stedet anbefalet Fiskekrogen, for vi var til fisk i dag. Det viste sig senere, at busselskabet var fra Gislev Rejser og en af busserne var fra Hårby på Fyn. Vi gik hen til Spisekrogen og bestilte bord til en halv time senere. Så kunne vi hente de dovne børn, der ikke gad gå med rundt i byen. De blev hentet og vi satte os til rette i restauranten. Det var ikke et billigt spisested, men maden var rigtig god, så det var pengene værd. Jeg savnede dog et godt glas hvidvin til maden, men vi var simpelthen for nærige til at betale 500-600 kr. for en flaske vin.

Marie fik en fisketallerken med 2 forskellige fiskeretter (muslinger, torsk og rejer). Jeg tror hun talte 4 forskellige slags fisk. Torben fik tørret fisk og jeg fik kogt torsk. Børnene fik hamburger og pommes frites.

Mens vi sad på restauranten, tog jeg en række billeder fra havnen med bjergene i baggrunden. Billederne blev taget med ca. 30 minutters mellemrum for at vise, hvor forskellig vejret er og hvor meget vejret påvirker udsigten. Klik her for at se en lille animeret sekvens med billederne.

Veltilpasse vendte vi retur til bilen. Nu var det spændende at se, hvor langt vi ville nå i dag. Vi forlod Henningsvær og kørte den unikke vej retur til E10, hvor turen fortsatte mod sydvest. Klippelandskabet var mere groft på Lofoten. Det gjorde det til en anderledes oplevelse. Bestemt et besøg værd. På øen Vestvåg forlod vi E10 og kørte via en sydlig kystvej. Igen efter anbefaling fra danskerne, vi talte med på færgen.

Det var efterhånden sent og vi havde næsten vejene for os selv. Det gav god tid til at nyde naturen og det anderledes lys, der nu engang er her under midnatssolen. Lofoten praler med at have rigtige sandstrande og Vibe ville gerne bade, så hun overtalte Torben til en soppetur. Det var vist meget koldt, for det gik hurtigt retur til bilen, for at få varmen.

Vi nærmede os Lofotens sydligste punkt "Å", der faktisk er navnet på en by. Også her var der helt unikke oplevelser for øjnene. En by, der lå op over klippelandskabet og stod i kontrast til havet og klipperne. Ved det sydligste punkt på Lofoten, holdt en masse autocampere. Det var åbenbart et yndet stoppested, så vi valgte at gøre det samme. Klokken var nemlig 0:15, så det var et passende sted at stoppe.

Vi krøb til køjs og håbede at vejret ville arte sig bedre i morgen. Dagen i dag havde ladt en del tilbage at ønske sig med den meget regn!